Porcalorca

Hos Porcalorca giver vi dig håndlavede italienske vine med en historie. Vi blev grundlagt i Danmark af Jeanette Fabros Knudsen og sommelier Marco Martinini og er drevet af en dyb kærlighed til italiensk vin, en respekt for jorden og en forpligtelse til bæredygtighed.
Vi samarbejder med små, håndværksmæssige producenter i hele Italien, som arbejder i harmoni med naturen og traditionen. Hver flaske, vi udvælger, afspejler regionens unikke karakter og passionen hos folkene bag.

Vores vine er tilgængelige her på vores hjemmeside, ved kuraterede smagninger, ved eksklusive firmamøder, hvor vin møder ledelsesfortællinger, og gennem udvalgte HORECA-samarbejder.

Uanset om du skænker et glas derhjemme eller deler det med andre, byder Porcalorca på mere end bare vin, det er en smag af håndværk, kultur og bevidst levevis.

Slut dig til os, og oplev Italiens sjæl, en flaske ad gangen.

Hjemmeside: www.porcalorca.com

Velkommen til Prima Wine - Vi er Frank & Gitte!

Velkommen til vores passionerede vinimport-virksomhed, hvor tradition og ekspertise forenes i en helt unik oplevelse af smag.
Selvom vi er en relativt ny aktør på importmarkedet, er vores baggrund forankret i års erfaring og dedikation med øl og vin og egen vinbutik i mange år.

Vores historie begyndte i 2008, hvor vi startede vores første eventyr med import af øl. Siden kom vin til. Og siden en dejlig stor vinbutik, som vi solgte for et års tid siden, hvorefter vi trådte ind i en ny æra som stolte ejere af vores eget importfirma.
Med vores kombinerede kompetencer, er vi erfarne kræfter, og vi har brugt år på at udvikle vores viden om vinuniverset. Vi har en passion for det ædle håndværk, der ligger bag hver flaske, og vi tror på, at enhver klase fra vinstokken og hver dråbe sollys, afspejles i den endelige smagsoplevelse.

Vores tilgang er ikke blot at købe og sælge vine; det er en rejse, hvor vi personligt besøger vinproducenterne på deres stemningsfulde vingårde. Her forenes vores lidenskab med vores forretningssans, når vi skaber relationer og aftaler.
Vores mål er at sikre, at vi kun håndplukker de fineste vine til de bedste priser og samtidig opbygger langvarige partnerskaber, der er baseret på gensidig respekt og lidenskab for vindyrkning.

Vi elsker vin fra mange områder i verden, men vi har vi især specialiseret os i franske vine og de unikke vinregioner, der definerer dette skønne vinland.

Lige fra Languedoc i syd til Chablis i nord, over, Rhône-dalen til Bourgogne, har vi indgående kendskab til de karakteristika, der gør hver region unik, og vi er i stand til at guide vores kunder gennem en rejse af smag og aromaer.
Vores mål er enkelt: At bringe den autentiske franske vinkultur nærmere vores kunder. Gennem vores passion, erfaring og dedikation til kvalitet, stræber vi efter at bringe de fineste vine til glas overalt i Danmark.
Vi inviterer dig med på denne rejse med os og til at opleve de vidunderlige fransk vine, gennem vores nøje udvalgte sortiment.
Velkommen til vores verden af smag, historie og lidenskab.

Hjemmeside: https://primawine.brick.site/

Valuewine

Valuewine er en passioneret hobbyforretning, kendt som en "garageimportør," ejet af vennerne Jan og Michael. Hos Valuewine.dk brænder vi for god vin og store smagsoplevelser. Vi importerer vin direkte fra udvalgte, små vinproducenter i Spanien og Sydafrika – og det betyder, at du altid får vin i topkvalitet til en fair pris. Vores mål er simpelt: At give dig value for money, uanset om du leder efter hverdagsvin, gavevin eller vin til særlige anledninger.

Vi går uden om mellemled, pakkeshops og unødvendige omkostninger – og leverer i stedet dine flasker direkte til døren. Du slipper for at hente i pakkeshop og får vin leveret hurtigt og nemt, uanset om du handler til dig selv eller som gave.

https://valuewine.dk/

Vintagewine.dk

Vintagewine er startet af Brian og Morten. Vi er begge vinelskere og vil gerne skabe en shop hvor det er muligt at købe ældre vine til fornuftige priser. De fleste af vores vine er partier med få flasker af hver – når de er væk, får vi ikke nye. Vi sammensætter også smagekasser til private, firmaer og til vinklubber hvor det er muligt at prøve forskellige vine af.

Vi har et udvalg af vintage vin, hvor du hos os finder unikke flasker der ellers kan være svære at købe i fri handel. Vi har derudover et nøje udvalgt sortiment af ny produceret vine af god kvalitet.

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

https://vintagewine.dk/

LIBER VIN

Liber er navnet på den italienske vingud, og er etableret 2004. Firmaet leverer vin til erhvervslivet, men har også et betragteligt salg til private. Desuden specialiserer LIBER VIN sig i kundetilpassede vinsmagninger – i særdeleshed ud af huset, på det sted hvor kunden befinder sig.

LIBER VIN ejes af Lene Stentoft, hvis store interesse for vin og personlige relationer til vinleverandører rundt om i verden betyder rigtig meget.

www.liber-vin.dk

Rask VINIMPORT

Vi startede vores firma efter en ferie i Italien i 2016, hvor vi ved en ren tilfældighed faldt over DORIGO´s domicil. Her fik vi en vinsmagning og var imponeret både over vinenes kvalitet og over Alessio Dorigos gæstfrihed og engagement. Hjemvendt til Danmark igen, blev vi enige om, at det kunne være sjovt at importere et par vine fra Dorigos sortiment for at sælge dem videre til familie og venner. Derfra har det udviklet sig stille og roligt og vi udvider stadig vores forretning.

Vi er 3 generationer af vinelskere med stor passion for Italien og italiensk vin og vi elsker at rejse rundt og besøge nye områder. Vi besøger landet flere gange om året og vores mål er at udvide vores vin sortiment med en ny vinregion om året.

Vi handler kun med mindre familieejede vinproducenter, hvor kvalitet og godt håndværk er i højsædet. Vi finder selv vores leverandører, besøger dem i Italien og opbygger og vedligeholder personlige relationer til dem. Vi er stolte af at kunne præsentere og sælge vine, der er fremstillet af personer, der alle har stor passion og stolthed for deres fag og vine.

https://raskvinimport.dk/

Nature Wines

Vi er en online vinshop og grossist til restaurationsbranchen og vi holder til i Andkær, lidt syd for Vejle. Størstedelen af vores sortiment er fra små europæiske vinbønder, som producerer vin af høj kvalitet og med kærlighed til naturen omkring dem. Det betyder masser af passion for kvalitet, bæredygtig produktion, økologi, specielle og spændende vine og nogle i begrænsede mængder. Flere af vinene er økologisk certificeret, og andre er i proces for certificering.

Vi har vine, der ikke kan findes i supermarkeder eller i andre større kæder. Nogle af vinene er nummererede og flere af dem produceres i meget små mængder. Der er også flere specielle og spændende vine som f.eks. prisvindende mousserende alkoholfrie vine fra et ungt par i Tyskland, en vin uden tilsat sulfitter, og flere vine lavet på sjældne og ukendte druesorter

Daglig ansvarlig og medejer for Nature Wines er Michael Jensen. Han varetager den daglige drift og hans interesse for vin startede, da han var midt i 20’erne. Vores sortiment vil med tiden blive udvidet i små step, da det er vigtigt for os at få de helt rigtige vinbønder med på rejsen – de små og dem som har fokus på økologi og bæredygtig produktion.

https://naturewines.dk/

Degustation

Vi har drevet Degustation i over 10 år – med kæmpestor passion for god vin som fundamentet for vores butik.

Vores største ønske er at formidle denne entusiasme, så vores motto gi’r mening: “Livet er for godt til dårlig vin!”

Degustation på fransk, Degustatio på latin, afledt af Degustare eller At smage på.

Det er vores ynglingsord på fransk!

Et væld af skilte i den franske natur inviterer netop til “Degustation” – til prøvesmagning af vinbondens vin.

Igennem mange af disse smagninger har vi forelsket os i de vine, som vi sælger i butikken.

Men vi har også forelsket os i vin fra andre lande end Frankrig – f.eks. Italien, Spanien, Tyskland og Sydafrika.

Vi håber at I vil elske dem alle lige så meget, som vi selv gør!

https://www.degustation.dk/

VIN TIL FOLKET

Vi hedder Caroline og René, og vi er ansigterne bag VIN TIL FOLKET. Vores mission er meget enkel. Vi vil så gerne introducere folk til vores lækre, udsøgte vine – ganske enkelt fordi vi synes, at livet er for smukt og for kort til at drikke dårlige vine

(og at bruge penge på det…)

Vi har selv udvalgt alle vinene, du finder i vores sortiment. Vi har et koncept om, at vi kun vil sælge vin med wow!-effekt. Måske finder du ikke en vin til en halvtredser, men vi tror også på bæredygtighed, og vi mener, at en god vin også har en god historie bag sig. Det betyder, at alt fra at druen står på marken, til vinbonden høster den, saften kommer på flaske og til den står på bordet hjemme hos dig, er alt gået godt, og forholdene har været gode for alle. Det tror vi på kan smages, og det vil vi gerne give lidt ekstra for.

Vi er måske ikke landets største vinhandel, men vi er muligvis landets bedste vinhandel.

https://vintilfolket.dk/

Casavinho

Efter mange år som flittigt rejsende til Portugal, tog vi i 2020 vores første palle vin hjem fra Douro Dalen, dengang hovedsagligt portvin, men med tiden også rød, hvid, mousserende og diverse likører. Sortimentet udvides løbende, som vi finder nye spændende producenter.

Vi har stor fornøjelse af at besøge producenterne rundt omkring i Portugal, og vil gerne ikke blot sælge de portugisiske vine, men også formidle de forskellige historier fra vingårdene dernede.

Vores butik ligger i forbindelse med vores hjem, og den er altid åben efter aftale og på udvalgte dage. Derudover har også et smagelokale, hvor vi har plads til ca. 20 personer.

https://www.facebook.com/casavinho.dk/

Vinfadet

Vi har specialiseret os i tysk vin fra små, dygtige vinbønder, der selv er med i hele produktionsprocessen af deres vin. Vi har besøgt vingårdene og har et rigtig godt forhold til vore bønder. Dialogen med dem er vigtig for os for at kunne give vore kunder en rigtig god vinoplevelse – uanset om kunden er til hvid- eller rødvin, rosé eller mousserende vine – både når det gælder om den gode smag og den gode fortælling om den enkelte vin.Vi afholder gerne vinsmagninger, enten hos os eller hos firmaer eller private, og det er noget, vi holder meget af, da vi her kan få en dialog i gang med kunderne.

Vinfadet ejes af mig, Carl Salling, og jeg flankeres af min søn Lars og svigerdatteren Mette. Vi har en fælles passion for tysk vin, ligesom vi værner om god kundeservice.

https://www.vinfadet.dk

Jakobi Vin

Jakobi Vin er et dedikeret vinimportfirma med særlig vægt på økologiske og biodynamiske vine. Det er ikke tilfældigt udvalgte vinproducenter, som Jakobi Vin samarbejder med. Det er producenter, som laver vin med hjertet og med en dedikeret holdning til håndværket i vinproduktionen.

Her produceres vin med et absolut minimum brug af tilsætningsstoffer.

Her skal vinen smage af druer.

www.jakobi-vin.dk

GoVinum

Vi elsker god vin - god vin med sjæl og historie. Vi importerer vine fra små og mindre producenter–vine på kendte såvel som forholdsvis ukendte druesorter.

Hjemmeside

FiniVin

For at leve op til målsætningen om at være en stærk leverandør af eksklusive vine, rejser vi hvert år ud og smager os næsten bogstaveligt talt igennem mange spændende vinområder, inden vi – ud fra vores smagsløg og pengepung – udvælger nye vine fra Spanien og Californien.

”Vores” vinbønder er alle passionerede. Typisk ejer de små, familiedrevne vingårde, hvor de lægger al deres sjæl og nerve i deres ”håndlavede” vine. Vi kender dem personligt og ved, at de brænder for at lave den topkvalitet, som vi mener man kan smage i de vine de producerer.

Find os på:

www.finivin.dk • salg@finivin.dk • (+45) 40 211 311

www.finivin.dk

Vinkrogen

Vinkrogen har siden 2003 importeret vine af højeste kvalitet fra mindre, men utroligt spændende vingårde i hele verden.

Vi importerer alle vore vine direkte fra vinproducenterne og er fuldstændig uafhængige.

Vi vurderer selv de enkelte årgange og kan derfor stå 100% inde for alle vore vine.

www.vinkrogen.dk

Youandwine

Youandwine har eksisteret som vinimportør siden 1995. I dag ejes og drives virksomheden af Kenneth Quistgaard, men youandwine er meget mere end sin ejer. Det, vi bilder os ind, er et origi

nalt koncept på disse breddegrader, er vores kunders mulighed for at finde firmaets produkter hos selvstændige vinhandlere over hele landet. Et samarbejde om at skaffe, distribuere og repræsentere nogle af de bedste vine på markedet.

www.youandwine.dk

My Cyprus Wine

VELKOMMEN TIL MY CYPRUS WINE - DANMARKS STØRSTE IMPORTØR AF CYPRIOTISK VIN.

I den nordjyske badeby Blokhus, bor to eventyrlystne fyre ved navn Rasmus og Asbjørn. De ejer allerede to butikker i forvejen, Iscafeen Blokhus og Iscafeen By the Sea En i byens centrum og en ved havet, men deres passion og kærlighed til at udforske nye horisonter førte dem til at starte en ny virksomhed - My Cyprus Wine.

I deres eventyrlige butik, som ligger ned til stranden, har de et showroom med udstilling af vine og derudover en fantastisk udsigt over Vesterhavet og Blokhus strand. Det er også her at der afholdes vinarrangementer og deres gæster har løbende endda muligheden for at smage på de lækre vine, de har udvalgt fra henholdsvis Cypern, Italien, Frankrig og Tyskland

Rasmus og Asbjørn har en særlig passion for Cypern, landet med det varme klima og de lækre vine. De har gennem årene opbygget et tæt samarbejde med de cypriotiske vingårde og er stolte over at kunne tilbyde vine af høj kvalitet til det danske marked.

Som sande eventyrere rejser de begge til fjerne lande for at finde de bedste vine. De har altid haft en stor kærlighed til eventyr og opdagelser. De har altid været glade for at kunne dele deres viden og passion af vin til deres gæster og står altid til rådighed til at hjælpe med at finde den perfekte vin til netop din smag

Har du lyst - så tag med Rasmus og Asbjørn på en eventyrlig rejse gennem vinens verden via denne webshop eller mød dem i deres butikker, og lad dem guide dig til de bedste vine fra nær og fjern. Velkommen til My Cyprus Wine - eventyr og vine venter også på dig.

www.mycypruswine.com

Dencan Wine

Vi er 4 med nogen aldersforskel, fra sidst i 30’erne til godt op i 70’erne – men vi har den samme filosofi mht. til vin. ​Vi synes det er spændende at udforske vinens verden, og finde alternative vine, fremfor de traditionelle. vi vil gerne finde specialiteter. Derfor er vi begyndt at importere vin fra Canada, da de er et ungt land, og ikke er stavnsbunden på samme måde, som vi er i Europa. De er innovative, også pga. forskellene fra Europa og Canada.

De er ikke bange for at skubbe grænserne mht. blanding af druer, og videreudvikle det som de sælger. Dermed ikke være sagt, at man ikke kan få de mest almindelige vine, for selvfølgelig bliver der produceret masser af fantastisk rød- og hvidvin i Canada.

Historie
Hele ideen med at importere vin fra Canada kommer fra, at jeg har boet i Canada i 13 måneder. Vi har familie som ejer et vineri, hvor jeg så har hjulpet så godt jeg kunne, når der var tid. Interessen havde jeg i forvejen, men der var ikke tid til at følge op på den. Men pludselig var chancen der, og efter nogle overvejelser tog vi skridtet – og med hjælp fra familien, kom vi i gang. ​

Det startede stille og roligt ,og snakken gik. Lidt familie i Danmark synes, det var en rigtig god ide med vinimport, og da han og hans kompagnon havde smagt vine, og kvaliteten var i orden, indgik vi et partnerskab. En af mine gode venner synes også at vinprojektet lød meget spændende, så han var også med på ideen.

Deraf kommer Den-Can Wine.

www.dencanwine.dk

Winen

Mit navn er Kasper Hovmand Christensen, og jeg flyttede til Ungarn sommeren 2021, da min kæreste startede på universitetet i Budapest. Efter at have arbejdet i konsulentbranchen siden 2014, blev jeg introduceret til ungarsk vin for første gang da jeg flyttede herned. Hver gang jeg havde venner, kolleger eller familie på besøg i løbet af mit første år i Ungarn, blev jeg altid overrasket over kvaliteten af vinene og blev tilskyndet af mine omgivelser til at gøre noget ved min begejstring for ungarsk vin.

Winen blev startet i september 2022 hvor jeg deltog i min første vin festival i Budapest, hvor jeg for første gang udforskede de ungarske vine set fra en import-virksomheds perspektiv. I oktober kørte jeg hele vejen fra Ungarn til Danmark i en lejet bil for at afholde en gratis smagning af mine vine for danske sommelierer, kokke og vinfolk. Modtagelsen var fuldt ud positiv, og jeg besluttede at tage springet og forpligte mig til dette eventyr jeg havde sat i gang.

Min første import ankom I marts 2023 med ca. 20 forskellige vine, som jeg selv har udvalgt og håndplukket, til Danmark. Mit håb er, at Danmark vil lære at sætte pris på ungarsk vin lige så højt som man gør med franske, italienske eller spanske vine. Vores mål er at gøre dette til en realitet, og vi håber at du vil tage del i vores passion for håndplukket ungarsk vin.

https://winen.eu/

Pringal Wine

Pringal Wine er en lille virksomhed med en stor passion for god vin – men også for alt det der ligger bagved den gode kvalitet. Det gælder lige fra den tyske og franske producent der høster druerne i marken til selve området omkring vinmarkerne og til den videre vej indtil det ender hos kunderne.

Hvordan: Pringal Wine er en enkel virksomhed uden store omkostninger og fordyrende samarbejdspartnere. Med andre ord – lave omkostninger giver lavere priser og en simpel struktur.

Pringal Wine samarbejder kun med vinproducenter vi selv har besøgt – og vinen er således udvalgt efter en grundig ressearch og – selvfølgelig – prøvesmagning.

www.pringalwine.dk

Quanta de Ramozeiros

Ramozeiros er en 21 hektar stor traditionel familie ejendom, beliggende i Vacalar, Armamar, i Douro-dalen i det nordlige Portugal. Ramozeiros bolig- og kælder faciliteter står smukt på toppen af ​​en bakke, blandt andre bakker og dale, omkring hvilke du kan nyde det monumentale landskab i Douro-dalen, med floden ikke langt væk fra den.

Selv før nogen fortæller dig noget om Ramozeiros, vil de gamle vinmarker og stenene fra de gamle lagares fortælle dig om deres alder (1789) og vil også pege på en møjsommelig og modstandsdygtig fortid. Vi ved, at vores forgængere, og vi har lært det fra deres egne stemmer, udførte et fantastisk arbejde med vindyrkning og vinificering, og at de i meget lang tid, i nogle generationer, plejede at sælge deres druer og vine til nogle få Porto-virksomheder.

Calmasino

Siden år 2010, hvor vi grundlagde Calmasino har vi importeret og solgt vine fra Italien. Vi er så heldige at vi som far og søn deler samme passion for italienske vine. Vi bruger meget tid på at skabe et forhold til vores producenter, og sælger ikke vin fra nogen producenter, vi ikke personligt kender. På denne måde kan vi altid stå ind for de produkter vi sælger. Det er også på denne måde vi får materiale og historier til at underholde ved vinsmagninger og andre arrangementer.

Vi sælger både engros, detail og ved arrangementer. Vi elsker at komme ud og dele ud af de oplevelser vores vine giver.
På engros-siden er vi en meget vigtig aktør i Salling stormagasiner, hvor I ofte vil finde os holde demo på vores righoldige sortiment i Salling. Som en del af samarbejdet med Salling er vi også leverandører til Salling Rooftop, hvor du kan nyde både den flotte udsigt og vores vine.

Calmasino er også navnet på en lille landsby lige øst for Lazise ved den sydlige del af Gardasøen.

www.calmasino.dk

Arnes Vinimport

Søger du en vinhandel i Nordjylland? Så besøg vores hyggelige vinhandel beliggende i Hjørring. Her har vi et stort udvalg af unikke spanske vine, som du ikke får andre steder i Danmark.

Sådan startede vores vinhandel

Hos Arnes Vinimport importerer vi kvalitetsvin fra Spanien, og vi samarbejder med unikke vingårde i Spanien, som udelukkende producerer vin fra allerøverste hylde.

Og dette eventyr startede efter mange ferier i Sydspanien, hvor Arnes bror bor i byen Almuñécar, hvor fik vi smag for den lokale vin. Og vi har besøgt flere spændende vingårde i området, siden vi startede.

Efter én af vores ferier i Sydspanien i efteråret 2017 besøgte vi 2 meget spændende vingårde; Bodegas Zagal og Bodegas Muñana, begge er beliggende på nordsiden af bjergkæden Sierre Nevada ved byen Granada.

Hjemmeside www.arnesvinimport.dk

Danske vinproducenter

Slagteren fra Gistrup

KVALITET, DYREVELFÆRD OG RESPEKT FOR HANDVÆRKET.
I 2005 overtog jeg slagterbutikken i Gistrup og den blev til "Slagteren & Kokken i Gistrup". Vores mål er, at give dig den bedste kvalitet i kød, pålæg, færdigretter, tilbehør og mad ud af huset (frokost, buffeter, menuer m.m. til virksomheder og private). Slagteren i Gistrups speciale er hjemmelavet pølsemageri. Det bygger på gammeldags, stolte håndværks-traditioner og løbende nytænkning og nyudvikling af vores Charcuteri, hvor alt er hjemmelavet.
Har du spørgsmål til vores råvarer, tilberedning, menuer eller andet, så kontakt os endelig vi kommer gerne med vejledning og ideer.

https://slagteren-kokken.dk/

Majkens Hylde

Åbnede i december 2024 med den ene intention at tilbyde oste, vine, terriner, olier, oliven & en hel masse andre lækkerier fra især Frankrig.

I butikken i Nørregade 16 i Aalborg, kan du finde et bredt sortiment af delikatesser, som er lige til at tage med hjem og nyde. Du kan også få råd & vejledning i forhold til sammensætning af mad & vin.

I webshoppen finder du de fleste af delikatesserne og vinene til levering i nærheden af dig - vi sender dog ikke oste og andre ferskvarer med hverken den ene eller anden postmand.

www.majkenshylde.dk/

Byens Brød og Kager

Glæden ved det gamle håndværk er stadig omdrejningspunktet for bager Henrik Poulsen, der sammen med sin hustru Anette har ejet bageriet på Østergade 57 i Nørresundby i 25 år.

Både 50-årige Henrik Poulsen og hans to år yngre hustru er udlært bagere, han arbejder stadig med faget og står for bageriet, mens hun står for butik og kontorarbejde.

– Samtidig er det vigtigt for os at have salg over egen disk, på den måde har vi mere kontrol over, hvad der bliver solgt, og vi kan stå inde for de ting, vi selv producerer, kunderne går efter kvalitet.

I dag tæller medarbejderne fire bagersvende, tre kvinder arbejder fast i butikken og yderligere omkring 13 hjælper til.

Det er dejligt at stå op og lave noget, man er stolt af. At producere noget hver dag og se at tingene lykkes, siger Henrik Poulsen, glæden ved håndværket er der stadig.

Byens Brød og Kager

Østergade 57, 9400 Nørresundby